Se New York oppefra
I maj 2015 åbnede One World Observatory Deck på 100. og 102. etage af One World Trade Center, hvilket gør det til de højeste observationsdæk på den vestlige halvkulge. Tårnet er også kendt som Freedom Tower og står bygget der hvor det ikoniske World Trade Center stod indtil d. 11. september 2001.
Ved indgangen bliver du bydt velkommen i det globale velkomstcneter, hvor videoer spiller hilsner på mange forskellige sprog og dynamisk genererer verdenskort der fremhæver gæsternes hjembyer. Du vil også opleve et program, der hedder 'Voices', som fortæller personlige fortællinger fra de mænd og kvinder der byggede One World Trade Center. Herefter vil du komme til at se selve fundamentet bygningen står på.
Efterfølgende vil du stige på en af de fem elevatorer og tage turen op til 102. etage på under 60 sekunder. Heroppe vil du opleve en virtuel 'time-lapse', som genskaber udviklingen af New Yorks skyline fra 1500'erne og op til den dag i dag.
Herefter vil du se en to-minutters præsentation, som kombinerer billedmateriale fra fugleperspektiv, 'time-lapse'-billeder med teksturer og mønstrer for at illustrere New Yorks unikke puls i tre dimensioner.
På 100. etage af observatoriet, også kendt som Discovery Level, kan du nyde 360-graders udsigt i alle retninger, se alle de ikoniske bygninger og det omkringliggende vand.